Om mig

Mit navn er Henning Allesen Rasmussen, og jeg etablerede virksomheden, Allesen Snedker & Specialløsninger, i begyndelsen af 2017. Efter et par års pause fra snedkerfaget kunne jeg ikke længere holde fingrene fra træ, og jeg savnede duften af savsmuld.

Jeg er uddannet bygningssnedker fra Åstrup Maskinsnedkeri og arbejdede her med snedkerløsninger til ALT igennem 25 år. Jeg har nu eget værksted i Bisholt mellem Horsens og Juelsminde. Min virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, for det fungerer bedst for mig, har jeg erfaret.

Jeg elsker at arbejde med træ, da det er et naturligt materiale, som kan formes og forarbejdes til stort set alting. Godt træ forgår ikke og bliver blot smukkere og smukkere med alderen, hvis det behandles på den rigtige måde, og man vælger den rigtige kvalitet. Og det kan jeg garantere hos Allesen Snedker & Specialløsninger!

I princippet kan alt laves i træ, og jeg er altid klar til at tage en udfordring op og byde ind med løsninger, som både er kreative og til at betale sig fra.